Epoxy kvartsmættet belægning

Vesla system G4

Print vejledning som pdf

 

Anvendelser

Vespox EP Slurry, kvartsmættet epoxybelægning, er baseret på Vespox EP Klar som bindemiddel med tilslag af marmormel og kvartssand. Lægges også ud som mellemlag. Topcoat er Vespox SL-S-LV, som er
en pigmenteret epoxybelægning. Vespox EP Slurry anbefales til betongulve, der skal tåle høj belastning og have høj slidstyrke. Den kan udlægges i differentierede lagtykkelser - alt efter krav til det færdige gulv. Anvendes som belægning i lagerrum, industrihaller, værksteder, produktionslokaler, storkøkkener mv.

 

Egenskaber

Kemikalieresistens: Meget god resistens mod alkalier og de fleste syrer, samt mod diverse olier, fedt mm.
Slidstyrke: God styrke mod intensiv gående og kørende trafik så som palleløftere, trucks o.lign.
Tæthed: Giver en væske- og poretæt overflade. Belægningen er ikke diffusionsåben. Diffusionstæthed – Z-værdi: 1187 (jf. ASTM E 96-99).
Vedhæftning: Meget god vedhæftning til godt rengjorte betonunderlag og til underlag af sandblæst stål.

 

Generel Information

Underlag: Overflader, der skal belægges med Vespox epoxybelægning, skal være rene og tørre, frie for løstsiddende materiale, støv, olie, fedt og andre forureninger. Ny beton skal være minimum 28 dage og udtørret til maksimum 4% restfugt. (Gulvet bør endvidere slyngrenses eller diamantslibes – afhængig af dets tilstand.
Huller, revner mv.: Udbedres med beton, flydemørtel eller epoxymørtel.
Lagtykkelse/struktur: Belægningens tykkelse afhænger af gulvets struktur og udseende ved start – samt af kravet til det færdige gulv, hvilke belastninger der kan forventes etc. Belægningen udføres normalt i lagtykkelse på 2 eller 3mm.
Farver: Se farvekort
Tørre- og hærdetid: Normalt kan overfladen tages i brug til mekanisk belastning efter ca. 14 timer ved 20°C og vil have opnået fuld mekanisk og kemisk styrke efter 3 døgn ved 20°C.
Rengøring: Se Vesla’s drift og vedligeholdelses vejledning.
Arbejdshygiejne: De ovenfor nævnte Vespox produkter indeholder ingen organiske opløsningsmidler, og derfor er brug af maske ikke påbudt. Hærderen (B-komponent) er ætsende, og man skal derfor beskytte hud og øjne under arbejdet. Epoxyprodukter kan forårsage overfølsomhed ved berøring med huden. Arbejdstilsynets regler for arbejde med polyurethan og epoxyprodukter skal følges.
Arbejdsmiljø/MAL-kode: 00-5.
Temperatur: Temperaturen på underlaget og i lokalet bør være minimum 10°C. Hærdetiden er temperaturafhængig og forlænges væsentligt ved temperaturer under 10°C.

 

Udførelse

Priming:
Vespox EP-Klar iblandet fint kvartssand spartles på, efterfølgende ikastes kvartssand.
 

Forventet forbrug /m²: Ca. 250 g. Vespox EP-Klar ( ca. 150 g. kvartssand 0,18 mm).
 
I den våde primer kastes kvartssand med kornstørrelse afhængig af den endelige lagtykkelse:

ved 2 mm belægning : Forventet forbrug /m²: ca. 500 g. kvartssand 0,4-0,8 mm.
 

ved 3 mm belægning : Forventet forbrug /m²: ca. 500 g. kvartssand 0,7-1,2 mm.
 
Gulvet tørrer til næste dag
 
 
Før slurry spartles revner og huller m. Vespox EP-klar + tix så større ujævnheder i betonen udjævnes, hvis der er store revner kan der spartles med fiber granulat (10 g til 3 kg)
 

Slurry/mellemlag:
Vespox EP-Klar iblandet fint kvartssand spartles på, efterfølgende ikastes kvartssand.
 

ved 2 mm belægning : 400 g. Vespox EP-Klar + 400 g. kvartssand 0,18 mm. Derefter ikastes ca. 2,0 kg. kvartssand (kornstørrelse 0,3-0,6 mm).
 

ved 3 mm belægning : 700 g. Vespox EP-Klar + 700 g. kvartssand 0,18 mm. Derefter ikastes ca. 3,0 kg. kvartssand (kornstørrelse 0,3-0,6 mm).
 
Gulvet tørrer til næste dag
 
Gulvet affejes og slibes let + støvsugning.

 

Topcoat:
Vespox SL-S-LV påføres med stålspartel og efterrulles.

 

Forventet forbrug /m²: Ca. 800 g. Vespox SL-S-LV.